Genopfrisk dine ledelsesværktøjer!
Har du tidligere deltaget på SLII® (at være situationsbestemt leder), og oplever du udfordringer ved at implementere det i praksis eller er du ikke rigtigt kommet i gang?
Så deltag i workshoppen for at genopfriske SLII®.
På workshoppen tager vi udgangspunkt i din nuværende situation og udfordringer, hvad enten du har brugt ledelsesværktøjet i praksis eller ikke rigtigt har fundet tid eller mulighed for at arbejde med det.
Du får genopfrisket ledelsesstile, hvorledes disse matcher dine medarbejderes udviklingsniveauer. Med udgangspunkt i din og andre deltageres situation, samt igennem videomateriale og øvelser drøfter vi løsningsforslag og handlingsmuligheder for, hvordan du får tilpasset din ledelsesstil til dine medarbejdere.
Du får viden og konkret træning i at være en mere effektiv leder.
Hvem kan deltage?
- Ledere nye som erfarne, og som har deltaget i SLII® (situationsbestemt leder).
- Ledere, som ønsker at videreudvikle sine kompetencer indenfor SLII® (at være situationsbestemt leder) i samarbejde med andre ledere.
- Ledere, som ønsker at få genopfrisket sin viden og værktøjer omkring ledelsesstile og matchende medarbejderudviklingsniveauer.
- Ledere, som vil skabe et bedre samarbejde og kommunikation med sine medarbejdere med henblik på at opnå resultater.
Hvordan forløber kurset?
Kurset er praktisk orienteret, så du kan gå direkte fra kurset til din arbejdsplads og omsætte din nye viden til resultatskabende handling.