Stillingen
Plus-Plus er en internationalt orienteret vækstvirksomhed, som har ambition om at komme tættere på forbrugerne og udvikle kunderejsen. Derfor søges en erfaren specialist til at udvikle og drive digitale kommunikations- og marketingstrategier for Plus-Plus. Du bliver ansvarlig for at producere indhold til digitale platforme som sociale medier, nyhedsbreve, e-mailmarketing og kampagner.
Du skal udarbejde strategier og kampagneplaner og eksekvere dem. Du skal sammen med Plus-Plus’ E-Commerce Manager skabe den ultimative digitale kunderejse for eksisterende og nye kunder.
Du skal være kommercielt drevet med masser af gåpåmod. Ligeledes trives du i en virksomhed med en flad struktur, hvor det forventes, at alle tager ansvar.
Ansvarsområder og opgaver
- Udvikling af organisk og betalt indhold samt drift af SOME-kanaler – primært Facebook, Instagram, Youtube og LinkedIn.
- Analyse og rapportering (Google Analytics).
- Planlægge og udforme nyhedsbreve.
- Planlægning af kampagner og koordinering med E-Commerce Manager.
- POS materiale, Showroom management og messer.
- Skrive tekster til produkter, kategorier, præsentationer, SEO etc.
- Håndtering af PR.
- Content creation herunder foto- og video-produktion.
- Håndtering og ansvarlig for Plus-Plus’ foto- og videodatabase på Sharepoint.
Faglige og personlige kvalifikationer
- Du er vant til at begå dig på sociale medier og brænder for SoMe.
- Du er kommercielt tænkende og kan rådgive om digitale kanaler og det rette mediemix.
- Du er opdateret på den nyeste udvikling inden for SEO, digital annoncering, de nyeste SoMe-trends og digitale værktøjer.
- Du har en god viden inden for Google Analytics, Ad Words og MS Office.
- Kendskab til Adobe-pakken (Photoshop, Illustrator og InDesign) er en fordel, men ikke et must.
- Du skriver perfekt dansk og engelsk og kan levere tekster i høj, faglig kvalitet.
- Du kan formidle den gode historie og skrive fængende indhold, der skaber engagement.
- Du besidder gode samarbejdsevner og har et godt humør.
- Du har masser af drive og trives med selvstændighed og ansvar i en travl hverdag.
Vilkår
Der tilbydes et spændende og udfordrende job med engagerede kolleger i et rart og uformelt arbejdsmiljø. Lønnen vil modsvare dine kvalifikationer og inkluderer pensionsordning.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Ansøgning
Mobako bistår Plus-Plus A/S i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til jobbet kontakt venligst:
Konsulent Lene Bakgaard – tlf.: +45 20 23 52 27
Du ansøger ved at trykke på “søg jobbet online-knappen” via siden på Jobindex, hvor du uploader din ansøgning samt CV med foto.
Vi gør opmærksom på, at det kun er ansøgninger sendt via det elektroniske rekrutteringssystem, som kommer i betragtning.
Alle ansøgninger behandles fortroligt.
Ansøgningsfrist
Den 14. april 2021 kl. 16.00.

Plus-Plus A/S er en dansk legetøjsvirksomhed. Produktionen af det originale og kreative legetøj sker på firmaets egen fabrik ved Holbæk og de beskæftiger 45 medarbejdere. Internationalt sælges gennem et netværk af distributører rundt om i verden.
Plus-Plus A/S er en vækst-virksomhed, hvor der er rig mulighed for selv at være med til at udvikle og påvirke tingene i dagligdagen.