Stillingen

Det Private Botilbud beliggende i Høng på Vestsjælland er i en god og spændende udvikling. Der er nye spændende initiativer i gang for at styrke det eksisterende tilbud, samt for at styrke virksomheden fremadrettet.

Der søges en dygtig leder, som sammen med den pædagogiske leder, kan bidrage med fortsat udvikling af den høje kvalitet i tilbuddet til beboerne.

Der tilbydes en spændende stilling, hvor man vil være i tæt dialog med beboere, dygtige kolleger og mange andre interessenter. Du bliver ansvarlig for udviklingen af forretningen, projektstyring, administration samt økonomi. 

Ansvarsområder og opgaver

Du bliver ansvarlig for en række spændende områder, som er med til at gøre Det Private Botilbud til et unikt bosted. Du trives med de administrative opgaver, der hører til stillingen. Blandt opgaverne er:

  • Økonomistyring, herunder budget, regnskab, KPI’ere – dialog med revisor, bank og bestyrelse.
  • Ansvarlig for at gældende lovgivninger overholdes.
  • Personale og HR, herunder ressource-styrring, sygemeldinger, APV, kontrakter mv.
  • Medansvarlig for at sikre daglig drift. 
  • Ansvarlig for den økonomiske drift af caféen og gården.
  • Ansvarlig for salg af pladser, kontrakter og forhandling med kommunerne.
  • Projektstyring og præsentation. 
  • Tilrettelæggelse af pårørendemøder og fællesarrangementer.
  • Administrative opgaver, herunder hjemmeside m.v.

Faglige og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er uddannet indenfor det pædagogiske område og aktivt bidrager med din faglighed i hverdagen. 

Det er vigtigt, at du har engagement og empati for beboerne og har etikken i orden samt udviser loyalitet. 

Vi lægger vægt på gode skriftlige egenskaber, økonomiske evner herunder indsigt og evne i dokumentationsarbejde. 

Du må gerne have erfaring indenfor specialområdet. Ligeledes er det vigtigt, at kunne koordinere og samarbejde, men også kunne arbejde selvstændigt med økonomi og administration. 

Du er stærk på excel og tal.

Du er god til at præsentere Det Private Botilbud og har nemt ved at skabe gode relationer. 

Endelig er humoristisk sans og godt humør en væsentlig værdi, som vægtes højt.

Vilkår

Der tilbydes attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en spændende dynamisk hverdag i samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger fra flere faggrupper.

Tiltrædelse: 1. maj eller hurtigst muligt.

Ansøgning

Mobako bistår Det Private Botilbud i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til jobbet kontakt venligst Konsulent Anders Moestrup, tlf. 2335 8090 eller Bestyrelsesformand Martin Hartmann Ditlevsen, tlf. 3122 3241

Du ansøger ved at trykke på “søg jobbet online-knappen” via siden på Jobindex, hvor du uploader din ansøgning og CV med foto.

OBS: Kun ansøgninger, sendt via det elektroniske rekrutteringssystem, vil komme i betragtning.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist

Den 12. marts 2021 kl. 12.00.


Fonden Det Private Botilbud Høng udgør én enhed med 3 bosteder med plads til i alt 14 unge voksne udviklings-hæmmede over 18 år, der visiteres efter Servicelovens §107 og §108 samt to aktivitetssteder Café Liv og GårdLiv efter §103.

I botilbuddet ydes praktisk og pædagogisk støtte til unge, som er psykisk udviklingshæmmede, har let til moderat autistiske træk eller lignende.
Et grundlæggende vilkår er tryghed, tillid og trivsel. Botilbuddet henvender sig til unge over 18 år, som er psykisk udviklingshæmmede, med let til moderat autisme eller lignende.