Stillingen

Kalundborg Forsyning har brug for en Compliancespecialist, som har god erfaring med og interesse for GDPR, compliance og awareness, der kan navigere indenfor cybersikkerhed og Risk Management system.

Du vil få ansvaret for at sikre processen fra kortlægning af behov til implementering af løsninger som fx afregningssystem, dokumenthåndteringssystem og telefonsystem. Derfor vil det naturligt også blive dig, som arrangerer træning af organisationen i dokumenthåndteringssystem og kundehenvendelsessystem, således at der sikres en optimal effekt.

Ansvarsområder og opgaver

  • Læse, forstå samt oversætte lovstof til enkelte løsninger.
  • Arbejde med retningslinjer, paradigmer og processer.
  • Overvåge at kravene i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bliver overholdt.
  • Udarbejde årshjul og aktivitetsplaner.
  •  Planlægning af reviews samt rapportering til ledelsen.
  • Oversætte strategien ”komfort for kunderne” til implementerede løsninger, herunder sikre både det økonomiske grundlag men også se gevinsterne for værdikæden hos Kalundborg Forsyning.
  • Træning af organisationen i awareness.
  • Drive bedre kundeløsninger set på tværs af organisationen med fokus på ”at bolden kommer i mål” – dermed skabe resultater.

Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau.
  • Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra lignende job.
  • Du kommunikerer godt og fejlfrit på dansk både på skrift og i tale.
  • Du arbejder naturligt struktureret, systematisk og detaljeorienteret.
  • Du er ligeledes løsnings- og resultat- orienteret og god til at gennemskue komplekse sammenhænge.
  • Du arbejder selvstændigt, bevarer overblikket og er initiativrig.
  • Du står for tilrettelæggelse af implementering og sikrer, at disse kommer godt i mål. 
  • Du er vant til at møde mennesker på  forskellige niveauer, og kan tackle situationerne, som de kommer.

Vilkår

Du vil referere direkte til Kundechefen. Aflønningen sker efter kvalifikationer og Industriens Funktionæroverenskomst (DI).
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ansøgning

Mobako bistår Kalundborg Forsyning i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til jobbet kontakt venligst Konsulent Lene Bakgaard, tlf. 2023 5227 eller Kundechef Line Kromann, tlf. 5957 1700.

Du ansøger ved at trykke på “søg jobbet online-knappen” via siden på Jobindex, hvor du uploader din ansøgning samt CV med foto.
Vi gør opmærksom på, at det kun er ansøgninger sendt via det elektroniske rekrutteringssystem, som kommer i betragtning.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist

Den 14. april 2021 kl. 16.00.


Kalundborg Forsyning er en virksomhed med 86 medarbejdere, og anses for at være blandt frontløberne inden for forsyningsbranchen. Vi leverer drikkevand og fjernvarme til husstande og virksomheder i Kalundborg – samt rensning af spildevand fra hele Kalundborg Kommune.

Vi leverer derudover overfladevand til nogle af de store virksomheder i Kalundborg. Vi er i kraftig udvikling og kan godt lide at være trend-sætter, og dermed er innovation en del af dagligdagen. Kalundborg Forsyning er en central aktør i den internationale anerkendte Kalundborg Symbiose.