Stillingen

Kopp Sorø A/S er i en god og spændende udvikling, og forretningsområdet omkring forsikringssager og byggesager er også i vækst. 

Derfor søges en erfaren og teknisk dygtig håndværkstaksator, der kan bidrage med fortsat høj kvalitet af håndteringen af forsikringsskader og byggesager hos Kopp Sorø A/S.

Der tilbydes en spændende stilling, hvor man vil være i tæt dialog med forsikringsselskaber og mange andre interessenter. 

Primære arbejdsopgaver

Du bliver ansvarlig for dine egne sager og du vil være i tæt dialog med forsikringsselskaber, forsikringstagere, tømrere, underleverandører samt den øvrige del af orgsnisationen hos Kopp Sorø. Du trives med de administrative opgaver, der hører til stillingen. Blandt opgaverne er:

  • Arrangere besigtigelser på opgaver, herunder opmåling.
  • Udfærdigelse af tilbud på baggrund af besigtigelse.
  • Varetage god kommunikation med forsikringsselskaber og kunder.
  • Være teamleder på udførelse af opgaverne, herunder lede og fordele opgaven til medarbejderne hos kunden.
  • Kontere opgaven, herunder foretage relevant kommunikation i Scalepoint.

Kvalifikationer

Du har en relevant håndværksmæssig baggrund – gerne uddannet tømrer.
Måske har du også en teknisk overbygning (bygningskonstruktør eller byggetekniker).

Du er uddannet håndværkstaksator, og har erfaring med tilsyn samt håndtering af forsikringssager fra start til slut. Desuden har du relevant erfaring med tilbudsberegning.

Du arbejder selvstændigt og struktureret. Ligeledes er du service-minded og kan  således føre en god dialog med henholdsvis kunder, forsikringsselskaber og samarbejdspartnere. Du er fleksibel og kan have flere bolde i luften ad gangen.

Vilkår

Der tilbydes attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en spændende dynamisk hverdag i samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger fra flere faggrupper.

Ansøgning

Mobako bistår Kopp Sorø A/S i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til jobbet kontakt venligst Konsulent Anders Moestrup, tlf. 2335 8090 eller Leder af Forsikringsafdelingen, Kristian Møller Hansen, tlf. 2338 8511.

Du ansøger ved at trykke på “søg jobbet online-knappen” via siden på Jobindex. Du uploader din ansøgning, eksamensbeviser samt CV med foto.

Vi gør opmærksom på, at det kun er ansøgninger sendt via det elektroniske rekrutteringssystem, som kommer i betragtning.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist

Den 1. marts 2021 kl. 12.00.


Kopp Sorø A/S har i mere end 30 år været førende entreprenør for håndværk på Sjælland. Kopp Sorø A/S har afdelinger i Sorø, Slagelse og Kalundborg. Kopp Sorø A/S har kompetencer indenfor tømrer-, snedker-, maler-, murer- og brolægger-fagene og løser mange fagligt krævende og komplicerede byggeopgaver. 

Kundegruppen spænder vidt fra privatpersoner til erhverv, herregårde, landbrug, boligselskaber og offentlige institutioner. Kopp Sorø A/S tilbyder en række samlede pakkeløsninger bl.a. ejendomsservice til boligselskaber, kædebutikker og skoler samt restaureringspakker til arbejdet med fredede bygninger.