Stillingen

Kopp Sorø A/S er i en god og spændende udvikling med vækst. For at styrke beregnings- og tilbudsfunktionen søges derfor en dygtig og erfaren Beregner til tilbudsafdelingen.
Der er tale om beregninger af mindre totalentrepriser, hoved- og fagentrepriser i samarbejde med kunder, øvrige kolleger hos Kopp Sorø og underentrepenører.
Der tilbydes en spændende stilling, hvor man vil være i tæt dialog med afdelingerne i Kopp Sorø, kunder og andre interessenter. 

Ansvarsområder og opgaver

Du bliver ansvarlig for dine egne sager i tæt samarbejde med kollegerne i de andre afdelinger. Antallet af forespørgsler er stort.
Din hovedopgave bliver at sikre, at Kopp Sorø´s tilbud altid fremstår gennemarbejdede og konkurrencedygtige.
Blandt de øvrige  opgaver er:

  • beregning af større og mindre sager og entrepriser.
  • udfærdigelse af tilbud på baggrund af besigtigelser.
  • overdrage accepterede tilbud til byggeleder.
  • deltage i styregruppe omkring prioritering af nye mulige opgaver.
  • udarbejdelse og udsendelse af udbudsmateriale til underentreprenører til den aktuelle opgave.

Faglige og personlige kvalifikationer

Du har en relevant håndværksmæssig baggrund – gerne uddannet tømrer.
Måske har du også en teknisk overbygning (bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller byggetekniker).

Du er erfaren i kalkulationer og beregninger af både større og mindre sager. Du har god erfaring med beregningsprogrammer (f.eks. Sigma) og er en dreven IT-bruger. Desuden har du relevant erfaring med tilbudsberegning.

Du arbejder selvstændigt og struktureret. Ligeledes er du serviceminded og kan således føre en god dialog med henholdsvis kunder, kolleger og samarbejdspartnere. 

Du er fleksibel og kan have flere bolde i luften ad gangen.

Vilkår

Der tilbydes attraktive personaleforhold, løn efter kvalifikationer og en spændende dynamisk hverdag i samarbejde med dygtige og dedikerede kolleger fra flere faggrupper.

Tiltrædelse: Den 1. april 2022 eller hurtigst muligt.

Ansøgning

Mobako bistår Kopp Sorø A/S i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til jobbet kontakt venligst Konsulent Anders Moestrup,
tlf. 2335 8090 eller Afdelingsleder & projektleder, Michael Nygaard, tlf. 2093 7244.

Du ansøger ved at trykke på “søg jobbet online-knappen” via siden på Jobindex, hvor du uploader din ansøgning, eksamensbeviser samt CV med foto.

Vi gør opmærksom på, at det kun er ansøgninger sendt via det elektroniske rekrutteringssystem, som kommer i betragtning.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist

Den 10. februar 2022 kl. 10.00.


Kopp Sorø A/S har i mere end 30 år været førende entreprenør for håndværk på Sjælland. Kopp Sorø A/S har afdelinger i Sorø, Slagelse og Kalundborg. Kopp Sorø A/S har kompetencer indenfor tømrer-, snedker-, maler-, murer- og brolæggerfagene og løser mange fagligt krævende og komplicerede byggeopgaver.

Kundegruppen spænder vidt fra privatpersoner til erhverv, herregårde, landbrug, boligselskaber og offentlige institutioner. Kopp Sorø A/S tilbyder en række samlede pakkeløsninger bl.a. ejendomsservice til boligselskaber, kædebutikker og skoler samt restaureringspakker til arbejdet med fredede bygninger.