Arkitekt til skitsering og projektering

LONE BACKS Arkitekter har travlt på tegnestuen med mange spændende opgaver, og har derfor brug for en erfaren Arkitekt. 

Tegnestuen dækker bredt, hvilket giver en bred portefølje af opgaver. Derfor vil jobbet også give dig mange spændende udviklingsmuligheder.

LONE BACKS Arkitekter benytter IT-programmerne Acad, Revit, Office-pakken og Adobe, og det er en fordel, hvis du behersker disse systemer.

Det anses ligeledes som naturligt, at du er vant til at arbejde selvstændigt og trækker på din realisme og økonomiske sans i forhold til opgaverne.

Ansvarsområder og opgaver

  • Skitsering og projektering – generelt.
  • Varetage og drive processen i de indledende faser af opgaverne.
  • Fremkomme med idéudvikling til de forskellige opgaver.
  • Afholde møder med kunder – bygherrer.
  • Varetage bygherrerådgivning.
  • Deltage i projektopfølgning i byggefasen.

Faglige og personlige kvalifikationer

  • Du er uddannet Arkitekt. 
  • Du kommer fra en lignende stilling og har minimum 10 års relevant erfaring.
  • Du har god erfaring med idéudvikling, skitsering og projektering. 
  • Du har grundig erfaring med byggesagens tidlige faser og har et godt kendskab til byggeriets faser og aktører.
  • Du er fortrolig med den kommunale byggesagsbehandling. 
  • Du er naturligt løsningsorienteret og struktureret og har et godt overblik.
  • Du er vant til at kommunikere på mange niveauer både i skrift, tale og grafik.
  • Du er åben for udfordringer og har en positiv og anerkendende tilgang til kolleger, kunder og samarbejdspartnere.

Vilkår

Der tilbydes et spændende arbejdsmiljø og gode kolleger i rare og uformelle omgivelser. Lønnen vil modsvare dine kvalifikationer og inkluderer pensionsordning.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ansøgning

Mobako bistår LONE BACKS Arkitekter i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til jobbet kontakt venligst:
Konsulent Lene Bakgaard
Tel: +45 20 23 52 27

Du ansøger ved at trykke på “søg jobbet online-knappen” via siden på Jobindex, hvor du uploader din ansøgning samt CV med foto.
Vi gør opmærksom på, at det kun er ansøgninger sendt via det elektroniske rekrutteringssystem, som kommer i betragtning.

Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist

Den 5. marts 2021 kl. 15.00.


LONE BACKS Arkitekter har beliggenhed i Holbæk midtby og er lokalt forankret gennem mere end 60 år og med projekter over store dele af Sjælland samt i hovedstads-området.

Tegnestuen beskæftiger sig med arkitektur ud fra en forståelse af og respekt for den historiske arkitektur i Danmark med fokus på god arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet. Der leveres altid med indlevelse og respekt for stedet og bygninger.

Projekter udføres både for private og offentlige bygherrer.

Se mere på: www.lonebacks.dk